Timian
stammer oprindeligt fra Middelhavsområdet. Det er en ældgammel urt, der blandt
andet er nævnt på Sumeriske stentavler over 2000 år før vor tidsregning.
Både
duften og smagen har elementer af kryddernellike og mynte og selvom den varme
smag er kraftig, er den ikke dominerende. Timian egner sig glimrende til
langtidskogning, da den både holder duften og smagen. Timian passer godt til
landlige retter med robust smag fra for eksempel flæsk, kål, løg og kartofler.
Den er også god til mad kogt i vin.
Ekstra info:
Timian
har været brugt til desinficerende middel flere steder i verden. De gamle romere tog bad med timian for at
styrke deres mod inden de tog i krig. Et sådant bad har også været ordineret til at lette gigtsmerter.